Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Område Bagsværd

Området Bagsværd består af 4 børnehuse: Vævergården, Skibet, Månehuset og Midgård. Der er en børnehusleder i hvert børnehus og en fælles områdeleder. Ud over det, så har vi ansat en naturvejleder, som laver projekter og udelivs-aktiviteter på tværs i børnehusene hver eneste dag.

Vi har ca. 400 dejlige børn fra 0-6 år og ca. 95 fastansatte medarbejdere. Det er vigtigt for os, at vi arbejder og er sammen på en meningsfuld, sjov og respektfuld måde, så vi i fællesskab får skabt den bedste hverdag sammen. Vi ønsker at skabe rammerne for et børneliv præget af tryghed, fantasi, leg, dannelse, nærvær og masser af sjov. Det gør vi ved at være tilstede, hvor børnene er, at følge deres spor og sikre deres medinddragelse.

Vi prioriterer et godt og ligeværdigt samarbejde med alle forældre og gør os altid umage for at kommunikere bredt med/til alle forældre. Vi anskuer forældresamarbejdet som et partnerskab, som er helt uundværligt for at vi i fællesskab kan sikre de bedste vilkår om rammer for børnene. Udover at vi har formelle rum for samtaler og møder med forældre, så prioriterer vi at afholde arrangementer, når det giver mening for børnene – enten inde eller ude.